Skip to main content

Smagninger

For 25 år siden startede jeg med at lave whisky smagninger. Det gør jeg stadig. meget mere er dog kommet til senere.

En god smagning er en hvor vi smager noget lækkert, uanset hvad det måtte være. En god smagning kræver også at vi smager noget vi ikke har smagt før.

En god smagning er en aften hvor vi lærer noget nyt, samtidigt med at vi hygger og morer os.
LC Romsmagning 2016-05-06 106

Hvad er det så for smagninger jeg tilbyder. Du kan få det som du vil have det, men udgangspunktet kunne være følgende:

 

Whiskysmagning:

Vi skænker seks eller otte whiskier i lige så mange glas, Vi smager, jeg fortæller. Det kan være Skotsk single malt, Irsk whiskey, amerikansk Bourbon eller lidt af hvert. undervejs fyger anekdoter og løgnehistorier om ørene på deltagerne. Måske har jeg en lille quiz med.

Det vi smager kan være noget du har på hylderne, dette hvad enten du er privat eller vinhandler. Spiritussen kan også være noget jeg anbefaler eller skaffer til veje.

Romsmagning

Ved en rom smagning gælder stort set det samme som for whisky, blot selvfølgelig med rom.

Ginsmagning

Den måde jeg gør det på, er at skænke hver enkelt deltager et antal gin i hver sit glas. Smagningen herefter er delt op i to halvdele. Den første er der hvor vi nipper og smager ginen rent uden hverken is, agurk, lime eller andre grøntsager. Når vi således har dannet os et indtryk af de enkelte, går vi over til anden halvdel, også kaldet fri leg. Her kommer Is, grøntsager og forskellige Tonicvand på bordet. Nu skal der leges og findes frem til den bedste gin & tonic.

De elegante Franskmænd

Frankrig har så meget at byde på når talen falder på ædel fadlagret spiritus. Prøv en eksklusiv smagning, hvor vi smager Cognac, armagnac, Calvados og marc og imod hinanden. Det er næsten uretfærdigt at et land skal have så meget at byde på.

 

Ølsmagning

En gang om måneden kan jeg opleves på Restaurant Kareten til ølsmagning. Smagningen har altid et tema, oftest et land eller område, men det kan også være en bestemt øltype vi smager.

Selve smagningen foregår således at køkkenet serverer en tre retters menu med i alt seks forskellige øl til. I spiser og Jeg fortæller alt hvad der er værd at vide om de øl vi drikker. Vil du vide mere om smagningerne på Kareten så gå ind på www.kareten.dk. Ønsker du en anden for   ølsmagning finder vi ud af det.

Portvin og sherry

Almindelig bordvin gør jeg mig ikke i. Forstærkede vine som ovennævnt, meget gerne. En klog mand sagde engang ” alle vine ville ønske de var portvine”. Du for historien samt forklaring på alle de forskellige portvine og sherry typer. Vi spiser ofte en lille bid til, det kan være chokolade, kage, nødder eller ost.

Skulle du have interesse i en eller flere smagninger, så kontakt mig via denne side. Ønsker du at deltage i en planlagt smagning så kig i kalenderen.

 

 

[/tabs]